Se invitationen her….
Der er mulighed for et kig på mine mange kurve og andet flet, som vil være udstillet i værkstedet, at få en snak om biavl og smage på gårdens honning.
Gårdens bier er begyndt at røre på sig – de første pilesorter er i blomst, så der er masser af pollen at bære hjem i stadet til opfodring af yngel, og dronningen er i gang med at lægge æg. Og vi har stadig masser af dejlig honning til salg fra sidste års høst !
Fårene er begyndt at læmme, så der er de sødeste små sorte lam på marken.
Sidste års høst af skind er netop kommet hjem fra garveriet i Sverige, og kvaliteten er i top – så der er mulighed for at få et førsteklasses skind af Gotlandsk Pelsfår med hjem til sofaen.
- der er kaffe på kanden og selvfølgelig honningkage

Jeg glæder mig til at se dig !