Hjørnholms Pileblog: 07/02/13

tirsdag den 2. juli 2013

Landsskueaktiviteter

Så er det snart ved at være tid til at Landsskuet åbner så derfor har der været heftig aktivitet længe.
Min tunnel er ved at være færdig, selvom der stadig kan fyldes lidt pil på hist og her, hvis jeg får mere tid. Der er lagt flis ind i hele tunnellen, som har lysnet det hele meget, sat blomsterbaljer udenfor og informationstavler er opsat.

Et lille kig ind i tunnellen.....

Den sidste uge er der blevet arbejdet intenst på forskellige lysthuse. 
Et lavet af Frank Switzer (Mandehuset), et af Tina Switzer (Kvindens Lyst) og et lavet af Marie Hjørnholm (Maries Lyst).

Franks skønne mandehytte under opbygning.....

Maries er der lidt flere billeder af, og det har været skønt at følge hendes arbejdsproces - fra skrællet campingvogn til det skønneste ungdomshybel.
Campingvogne har aldrig været min store passion, da jeg synes at deres interiør oftest er ret kunstigt, men det er lige før at jeg får lyst til at tage på ferie i hendes bud på en ombygget vogn.




Den har heller ikke fået for lidt med planterne. 
Til vognen er der anvendt gamle kreaturnumre, paller, loppefund, gamle brædder, m.m.
Det hele kan opleves på Landsskuepladsen i Herning fra torsdag d. 4 juli til lørdag d. 6 juli fra kl. 9 - 17 alle dage.