Hjørnholms Pileblog

torsdag den 28. april 2011

Workshopdage til Landsskuet 2011

Har netop afsluttet 2 dage i selskab med 11 energiske frivillige flettekoner. Vi har flettet fra 9 - 17 i 2 dage, kun afbrudt af lidt kaffepauser og måltider.
Jeg havde som oplæg planlagt 2 projekter i form af 2 siddemøbler.
Derudover blev der flettet en mængde fugle, det meste af en gris, en hane, en fisk og en høne.
Der har bare været nogle dejlige dage, med stor fletteenergi og gåpåmod. Det er jo fantastisk at få nogle med på at lave ens ideer, så går det jo lidt hurtigere med at få dem praktiseret. Der mangler selvfølgeligt stadigt noget på den ene bænk og lidt af nogle griseben m.m., men det er da noget der kan nåes inden skuet, specielt fordi vi fortsætter på Landsskuepladsen med endnu et par workshop dage d. 7. og 8. maj.
Her skal vi flette en hest og måske en ged + et par faste bænkerygge.
Så sidder du og får lyst at være med er det ikke for sent, også selvom du kun kan være med en halv dag.

Lige lidt billeder fra de sidste 2 dages anstrengelser:
De første pil lægges flettes på stålskelettet.

Der arbejdes stadig fra alle sider 2. dagen

Så kom der en glad mand hjem fra arbejde.

Små rødbenede fugle kigger ned fra kanten.

- flere interesserede fugle.
Nåh.. det var en hund der lå dernede.....

Hvordan er det lige sådan en gris ser ud....

Det er lettest når den er bundet til bænken......

Denne bænk med plads til 6 er endnu ikke helt færdig, men lover godt.


Jeg takker alle for et par dejlige dage.



tirsdag den 12. april 2011

Åbent Hus i Påsken.

Som man måske allerede har set på min hjemmeside, holder vi åbent hus Skærtorsdag og Langfredag  her på Øster Skjælsgård, Øster Hjermvej 28 mellem 11 og 17.
Se invitationen her….
Der er mulighed for et kig på mine mange kurve og andet flet, som vil være udstillet i værkstedet, at få en snak om biavl og smage på gårdens honning.
Gårdens bier er begyndt at røre på sig – de første pilesorter er i blomst, så der er masser af pollen at bære hjem i stadet til opfodring af yngel, og dronningen er i gang med at lægge æg. Og vi har stadig masser af dejlig honning til salg fra sidste års høst !
Fårene er begyndt at læmme, så der er de sødeste små sorte lam på marken.
Sidste års høst af skind er netop kommet hjem fra garveriet i Sverige, og kvaliteten er i top – så der er mulighed for at få et førsteklasses skind af Gotlandsk Pelsfår med hjem til sofaen.

- der er kaffe på kanden og selvfølgelig honningkage ;-)
Jeg glæder mig til at se dig !

mandag den 4. april 2011

Workshops som optakt til Landsskuet...

Jeg vil gerne invitere til et par workshops, hvor resultaterne skal udstilles på årets Landsskue i Herning d. 30 juni, 1. og 2. juli.

Den første workshop afholdes i mit værksted på Øster Hjermvej 28 onsdag d. 27 april og torsdag 28. april.
Den anden afholdes lørdag d. 7. og søndag d. 8. maj på Landsskuepladsen i Herning.
Alle dage fra ca 9 - 17.

Landsskuekoen...
Temaerne er piledyr og stole.
Planen er at lave en del forskellige dyr store som små. Faktisk har jeg et ønske om at lave en landsskueudgave af  dyrene fra eventyret "Bremer Musikanterne". I eventyret stiller dyrene sig ovenpå hinanden på et tidspunkt. Jeg tænkte dog at æselet skal udskiftes med en ko eller en hest, og ulven med en gris måske.
Men det kunne være fint at se dem stablet ovenpå hinanden ved hovedindgangen feks. spejdende efter flere besøgende.....
Men også masser er mindre dyr vil være kærkomment at kunne arrangere rundt omkring på pladsen.

Ellers har jeg planer om at skulle lave forskellige stole og bænke.
Min tanke er at lave et par store "kuglestole", hvor den ydre form er en kugle, hvori der er placeret et sæde.
Desuden er der et sekssædet stolearrangemenet i støbeskeen.
Ydermere er det planen at flette nogle stole/bænke, hvor ryglænet er flettet med rulleflet eller kraftig pil.

Både de store dyr og stolene forestiller jeg mig lavet primært i kaosflet på et jernstativ.
Jeg vil inden workshoppene forberede en del, så det er til at gå til for enhver. Der vil både være mulighed for at arbejde selvstændigt og sammen. Så måske er man mest optaget af detaljer eller af de store linjer
istedet.

Begge workshops er åbne for alle. Det koster ikke noget at være med, og Landsskuet giver tilmed frokost m.m. Jeg håber at rigtig mange har lyst til at være med, så vi for alvor kan få lavet en stor dyreflok.
Skulle dette have din interesse for dig og eventuelle bekendte, om det er en dag eller flere dage, så send en mail til mig anne.mette@hjornholm.dk eller ring på 22874708.

Man behøver ikke at være en øvet fletter for at være med på disse workshops, alle kan være med.

onsdag den 23. marts 2011

Eksperimenterende kursus med Mary Butcher.

Jeg har netop været på et inspirerende og eksperimenterende kursus med Mary Butcher i Jette Mellgrens værksted i Odense. Det har været dejligt at kunne fordybe sig i et emne over 3 dage, uden de helt store forpligtelser. Der var lagt op til at vi måtte arbejde helt individuelt med egne projekter da vi kun var 5 på holdet.
Hun havde et par oplæg såsom en lille bærkurv fra Finland. dette var en enkel og forhodsvis let kurv, som kunne laves næsten hvor som helst uden de store forkundskaber eller værktøj.

Derudover blev vi introduceret til den såkaldte krysantemum bund, som kan laves af et fladt materiale som spåner, sjener, pakkebånd eller i mit tilfælde koncentrerede jeg mig om nogle rustne metalpakkebånd. Vi fik vist 2 variationer i måden at starte på. På billedet vises en detalje af starten på et af mine produkter, denne metode bliver ikke så flad som den anden variation.
Jeg brugte kobbertråd til at binde med i en krydsflet.

Mit objekt.
 
Detaljebillede af den øvre kant.

  
Skønne skygger. Indvendigt og udvendigt.

Et andet objekt med den anden bundvariation, som er mere flad.
Denne er krydsflettet med ledninger.
Faktisk synes jeg at dette metalbåndmateriale er meget lovende mht. forskellige flettemuligheder.
Så jeg må ud på nogle byggepladser og finde noget mere. Men hvis I kender til noget et sted, er I meget velkomne til at tænke på mig.

mandag den 7. marts 2011

Ny hjemmeside.

Så har jeg fået ny hjemmeside.
Den gamle har længe trængt til en fornyelse. Så grundet en meget ihærdig indsats fra min kære husbond har den nu fået et nyt og anderledes udseende. Den er måske knap så omfattende som den gamle, men til gengæld mere overskuelig.
Galleriet er en speciel god måde at præsentere en masse billeder. Så jeg håber at du vil nyde det.
Adressen er den samme gamle http://www.hjornholm.dk/ så her er alt ved det gamle.

Nu er foråret jo for alvor kommet til vestjylland, og det nyder vi med en masse arbejde udenfor. Der skal ryddes en del træer, hvilket længe har været tiltrængt, og så er der jo altid lidt pil at sortere.

De første forberedelser til Landsskuet er i gang, dog mest i form af møder med forskellige aktører.

Jeg har desuden lige lavet en bænk eller sofa i pil på bestilling, i samme stil som dem man kan lave på kurset d. 14 og 15 maj.



<>
Tilføj billedtekst






onsdag den 23. februar 2011

Bentwood Chairs

Jeg vil jo bare lige gøre opmærksom på at jeg holder et kursus i Bentwood Chairs d. 14 og 15 maj.

Det kræver ikke nogle flettekundskaber at lave disse stole, men almindeligt gode armkræfter og fortrolighed med at slå søm i ( for der er mange ) er en fordel.
Stolene begyndte jeg på for en del år tilbage, hvor jeg så dem i en bog og eksperimenterede med mindre og efterhånden mere held.
Du er jo så priviligeret, at du kan lære af mine fejl og gå direkte til at lave en skøn og meget skulpturel stol, som vil tage sig godt ud i enhver have eller udestue.
Stolene stammer vist fra det amerikanske kontinent, og jeg forestiller mig at de er lavet efter de forhåndenværendes pindes princip. Måske nok startet som en mere spartansk udformet model, men med tiden er den blevet mere og mere kunstnerisk.
Der findes en del bøger om "Rustic Furniture" og her kan man se mange vilde eksperimenter, men også nogle æstetisk udførte stole og andre møbler.

Derudover har jeg en ny dato (d. 26 marts) for et kursus i frisk pil, kombineret med lidt have- og fuglevenligt flet.

For tilmelding på kurserne se nærmere på kursussiden på min hjemmeside: http://www.hjornholm.dk/ eller send bare en mail: anne.mette@hjornholm.dk

Jeg har en udstilling på Skjern Bibliotek fra på mandag aften (d. 28 februar), hvor jeg sætter udstillingen op sidst på eftermiddagen. Har man lyst til at kigge forbi og hilse på mig er man selvfølgelig velkommen, ellers kan man se et udvalg af mine kurve en måned frem i bibliotekets åbningstider.

Ellers er her bidende koldt i Vestjylland og kun udsigt til få sneklædte vintergækker og en del gæslinger på mange af pilene. Så det går den rigtige vej....

lørdag den 5. februar 2011

Pilehøst....

Det var meget smukt vejr forrige weekend, og vi benyttede os af chancen til at få noget af al den dejlige pil klippet ned og bragt hjem til gården.
Med hjælp fra min datter (kamera) og min mand (kamera og klip) er det blevet til denne lille hyggelige film om det simple liv på landet som pilefletter ;-)
Det ser så legende let ud, men det er faktisk hårdt arbejde !