Januar er traditionen tro tid til arbejdsuge for Baskets4Life på Vissinggaard. Vi bruger altid en uge sammen, hvor vi arbejder i fællesskab, laver forrygende mad, diskuterer aktuelle emner, går ture og planlægger kommende tiltag.
Vi var et par stykker der havde lagt en masterplan for ugens faglige indhold, men dertil blev kunstneriske inspirator Britt Smelvær koblet på, og 10 selvstændige fletteres individualitet. Der blev holdt morgenmøder, diskuteret, planlagt og lavet forsøg inklusive prøveophængninger. Jeg vil jo ikke røbe hele konceptet, men vil dog sige så meget at vi skal udstille i rundetårn fra d. 23 november 2012 - 6 januar 2013, og det handler om nogle fælles billeder på væggene og masser af kurve på gulvet.
Billederne består af mange rammer lavet udfra forskellige temaer.
Nedenstående billeder viser detaljer fra et par af mine rammer.
Det er skønt at arbejde fælles om dette projekt, og det bliver fantastisk at se det færdige resultat præsenteret i Rundetårns smukke udstillingsrum.
Jeg glæder mig....
Ellers var jeg igår ude og tage billeder af kurve m.m. i sneen, det gav mulighed for billeder af blå skygger og kurvenes aftryk i sneen.
2 kommentarer:
Fedt, lækkert og spændende.....
Vi glæder os til at se det alt sammen.
....og så ses vi i øvrigt i Vestjylland til september, ahhh.
Knus Lene.
Sådan en uge sammen med andre kreative og skønne damer må bare være alletiders.
Udstillingen kommer jeg nok ikke til; men måske vil nogen af Jer postere på nettet?
Send en kommentar