Det er alt for længe siden at jeg har fået skrevet nyt, men tiden flyver jo afsted med bestillinger, arbejde og kurser. Et par af kurserne jeg har haft fornylig er et stolekursus og et eventyrligt påskekursus på Vestjyllands Højskole.
Men i den lige overståede weekend havde et stort antal kursister i værkstedet og udenfor som bankede og savede hele weekenden. Det var nemlig blevet tid til det årlige stolekursus i mit værksted.
Hovedparten drog dog hjem, med egen færdiglavet stol, og der var en vis stolthed at spore i de ranke men dog lettere trætte damer og en enkel mand. Aldrig havde de slået så mange søm i på en weekend.
Armene var møre og kinderne røde.
På Vestjyllands højskole underviste jeg op til påske en masse unge mennesker, som aldrig havde rørt ved pil, eller måske tænkt sig at de nogensinde skulle flette i pil. Vi lavede eventyrlige dyr, og det blev til en gigantisk ulv, en stor bjørn, en meget tyk slange og en række mindre dyr. Altsammen flettet på skeletter af pilekranse lavet udfra en lille fotokopi af det ønskede dyr.
Ikke alle syntes at det var det sjoveste de havde oplevet, mens andre kørte på med stor iver. Resultatet skulle fremvises den sidste dag for en masse interesserede besøgende, og det mundede ud i en festlig dag med dukketeater, Klodshans udført som dans, og en rundtur blandt pileskulpturerne.
Ulven er ca.1,80 høj ved forreste skulder
Slangen ca. 40 cm i diameter og 5 - 6 m. lang
Bjørnen er ca. 2, 5 m. høj.
Så alt i alt er det store konstruktioner, der er lavet på 2-3 dage.
n
3 kommentarer:
Flot med flot på, Anne Mette. Skønt, når unge mennesker engagerer sig. Jeg har en pige på 9 år til syundervisning hver mandag og det er rigtig dejligt.
Knus Lene.
Det må da have været sjovt at lave de store dyr i pil.
Dine flotte stole får mig til at tænke, at du vist snart skal til at skrive en bog?
Det var sjovt at lave dyrene, da jeg først fik fyret op under de lidt lade ub´nge mennesker.
Bogen har været undervejs meget længe, men det er svært at få råd til at lave den da tid er penge.....
Men måske en e-bog, da det jo også er bekosteligt at udgive den.
Send en kommentar