Hjørnholms Pileblog: Landsskuet 2012

lørdag den 7. juli 2012

Landsskuet 2012

Så er Landsskuet overstået for denne gang. Jeg ville have skrevet før, så nogle måske kunne være blevet inspireret til at besøge Herning og Landsskuet, men det druknede i forberedelserne. Så nu kan I få lov at læse om hvad I gik glip af....
Jeg har de sidste 5 år haft styr på en Landsskuets Have- og Naturudstilling, og det kulminerede så i år med et godt skue, som vi lige har lukket idag.
Det er gået godt og vi har endda haft rekordbesøg med mere end 50.000 personer, og rigtig mange af disse har været igennem de dejlige grønne rammer jeg er med til at skabe på pladsen.

Sidste lørdag blev koen kørt ud fra stalden, fik et par nye bundter pil flettet på og nyt rullegræs med markblomster, samt selskab af grisen, som nogle af mine workshopdrltagere lavede sidste år.
Herefter havde vi fået tilladelelse til at køre ind på torvet i Herning midtby, hvor den blev vist frem, og brugt som blikfang til at reklamere for Landsskuet.



Grisen var bare så fin sammen med koen....


En dobbeltbænk som jeg konstruerede ved vores lille sø, med  udskårne pæle.


Landsskuet handler jo primært om køer, maskiner og heste, men i år handlede det meget om hø, og i den forbindelse havde vi besøg af hele Danmarks Bonderøv.
Han var en del af Økologisk Landsforenings stand, og sammen med professionelle lemænd, var han skuets store trækplaster.


Jeg udstiller altid en del af mine kurve, stole og skulpturer. her er det dog et fuglehus, med en lille krusedulle-fugl påå taget....


Ellers arbejdede jeg i løbet af skuet på en en skulptur, som dog ikke blev helt færdig. Jeg havde placeret 3 træstammer i jorden, med nogle sidegrene strittende ud, og så lavede jeg en skulptur eller slange, som slyngede sig fra træ til træ. Det fungerede rigtig godt med stammerne, og  bestemt en idé jeg kunne have lyst til at arbejde videre med, måske nærmere i nogle blivende træer
.
Lige nu glæder jeg mig og et veloverstået Landsskue, hvor jeg blot skal ned og rydde lidt op imorgen..., før jeg får lidt fri.

1 kommentar:

Salix sagde ...

Dejligt, at skuet var godt besøgt. Dine dyr er bare så skønne.