Aftaler om kurser m.m. skal laves, udstilling hentes hjem, kurve flettes og pil skal høstes.
Høstvejr er det jo ikke ligefrem idag, da regnen og blæsten slår mod ruden, ikke at det er noget nyt....
Jeg har dog fået høstet og sorteret den første portion af sidste års vækst.
Min pil er mærkbart mindre end den plejer og jeg tror det er pga. af den meget tørre sommer.
Nu har vi heldigvis god jord her i Hjerm så den klarede tørken. Men det bliver ikke et år med mange brændekurve af egen pil, men derimod masser af fine tasker og kurve måske.
Jeg er godt tilfreds med pilen, da kursisterne også bedst kan lide de tynde pil....
Så mon ikke der er nogen der har stor pil på lager, det har jeg ihvertfald selv indtil videre.
Jeg har de sidste 3 år haft store problemer med nogle skadedyr i mine Vestbirk søpil og Hyllinge specielt. Store og små gevækster på stort set alle pil af disse sorter, de er gået direkte fra høst til afbrænding.
I år er det ikke så slemt, her bliver de få angrebne pil sorteret fra og smidt direkte i fyret.
Jeg har aldrig nået at sprøjte for problemet, så det har været manuel bekæmpelse.
Jeg frygtede for at det for alvor ville brede sig, men det ser ud til at det kan holdes nede uden kemi.
I år kan jeg igen flette med Hyllinge og Vestbirk Sø.
Ikke noget kønt syn og man skal bestemt tage problemet alvorligt, da det breder sig.
Jeg tror det er et lille insekt der lægger æg i pilen, midt sommer kan man se larverne kigge ud fra de fortykkede dele.
Her står et læs fine sorterede pil, - og ja det foregik indendøre i mit værksted, for så kan man stå i varmen, uden slagregn og høre en lydbog måske....
Det er jo ikke det sjoveste at sortere pil, men hvis man kan gøre det lidt behageligt for sig selv, får jeg også sorteret selv de sidste med græs og andet skidt.
Da jeg manglede pil til kurset i den kommende weekend, blev noget af det sat til tørre i fyrrummet.
Oh hvilken salig duft der bredte sig fra specielt Leistershire Dicks. Denne krydrede duft giver en god mavefornemmelse, og jeg tror det stammer helt tilbage fra de tidligste kurser jeg var på. Det må være gode minder.....
Oh hvilken salig duft der bredte sig fra specielt Leistershire Dicks. Denne krydrede duft giver en god mavefornemmelse, og jeg tror det stammer helt tilbage fra de tidligste kurser jeg var på. Det må være gode minder.....
Fangede lige et billede af en sjælden gæst i mejsekuglerne.
2 kommentarer:
Hei, godt å komme i gang med innhøstningen! Jeg har fått de samme dyrene på min VBS, må jeg gjøre noe spesielt med kvistene (brenne dem)? Mvh Brit
Ja jeg plejer at sortere dem fra , hvis der er få som er angrebne ellers brænde det hele.
Send en kommentar