Hjørnholms Pileblog: Besøg hos / visiting Owen Jones

onsdag den 23. april 2014

Besøg hos / visiting Owen Jones

Som jeg omtalte i sidste indlæg på bloggen, besøgte Kristian og jeg Owen Jones, da vi var i Lake District.
Siden jeg mødte Owen for nogle år siden i Vallabreques har det været et ønske at komme på kursus hos ham. Det har så ikke lige kunne flaske sig, men da jeg skulle til York og undervise besluttede jeg at blive nogle ekstra dage, så jeg i det mindste kunne aflægge ham et besøg.

Her fortalte og viste han beredvilligt hvordan han arbejder, primært med at lave swill baskets af eg, men også koste ( mest til bryllupsceremonier ), en rammeværksmodel fra Wales, og lidt hegn m.m.
Det er jo altid skønt at se et håndværk som mestres til perfektion.
Egetræerne skal fælles, kløves og koges. Hvorefter de bestandigt flækkes i halvdele, så man til sidst har de kraftigere ribber der flettes på (hver rib sit eget navn og placering), og de lange tyndere spåner som der flettes med.
Alt gøres med enkle værktøjer, men med stor erfaring og håndelag.
Hans hænder bærer præg af mange kurve, her kan man tale om en stor barket næve.

Derudover viste han, hvordan han sår agern til nye egetræer som han planter ud, hans køkkenhave og hans honningproduktion. Han levede i pagt med naturen, og virkede meget tilfreds med sit virke.
Boede selvfølgeligt i et gammelt stenhus med tykke vægge, som altid var kolde. Deres isoleringsevne var som et tykt brædt, så der var altid gang i brændekomfuret og brændeovnen fortalte han.

Han anbefalede os at besøge en lokal trissefabrik, hvor man havde lavet trætrisser til tekstilindustrien. Fabrikken lukkede i 1972 og var nu et fint lille museum. Her fik vi et indblik i engelsk industrihistorie, og Owen Jones havde muligvis lavet nogle af de swills, som indgik i udstillingen. Ihvertfald havde trissefabrikken brugt masser af kurve under produktionen.
Tankevækkende hvilke forhold mænd og drenge havde arbejdet under. Der havde ikke været vinduer i bygningerne da støvet skulle ud, de havde specielt om vinteren stået i spåner til livet for bedre at kunne holde varmen, og alle de remtræk fra loftet og ubeskyttede save må af og til have kostet nogle fingre.....

As I mentioned in my last blog, I visited Owen Jones in The Lake District after my stay in York.
I met Owen in Vallabreques a few years ago, and have ever since wanted to attend a course at his place. The making of my own swill basket must wait, but I got the opportunity to see his place.
He showed and told the whole proces of making a swill. From cutting down the oak trees, to cleeving the wood, cooking it for hours and then splitting and shaving, first the ribs, but also the weavers.
Everything is done with only very few tools, but a lot of experience with his hands.
It is always good to see a person who master his skills to perfection. 
Owen mostly makes the swill, but also a few other things like a beautiful framebasket from Wales, brooms from birch, and some fences to name some.

It was a very pleasant visit, and I would love to come back some day.

He recommended visiting an old bobbin mill nearby. So we went for a tour of the wellpreserved place, and saw the whole proces from wood to finished bobbin. The swill basket had been used for many purposes in the proces, so they had quite a few of them. Some of them looked rather new, and might have been made by Owen. 
We were told a bit of the local industrial history, which had employed a lot of men and boys in the area. It most have been a noisy, cold (in winter) and dangerous place to work, there were lots of places to get your fingers cut or squeezed. But very interesting place.



Owens værksted med kogekar / workshop with boiler.



Owen i aktion / Owen in action



Hasselringe til kurvene/ Hazel hoops for the swills.


En traditionel swill undervejs / a traditionel swill basket in proces.
 

En smuk rammeværkskurv /a beautiful framebasket.


Skuldertasken jeg købte af Owen / the basket I bought from Owen.
 

Trissefabrikken /the Bobbin Mill



Trisser / bobbins






2 kommentarer:

folehave's univers sagde ...

Tak for turen Anne Mette. Ja han er helt speciel, det er der ingen tvivl om. Hunsker ham fra Vallabreque og Vissinggaard. Meget fin taske du har købt. Knus

Unknown sagde ...

Hej Annemette. Tak for din dejlig blog.

Jeg besøgte Owen for nogle år tilbage på en gennemrejse til Skotland. Bare kom sagde han. Han er godt nok en dygtig og flink mand. Jeg boede i telt i hans have sammen med geden, som dog sov udenfor. Jeg købte en skøn egeswill, som jeg dagligt glæder mig over. Solidt håndværk som du siger. Hilsen Lone