Nu er jeg vel hjemme igen, og godt igang med forberedelserne til årets landsskue i Herning, og diverse kurvebestillinger.
Det har været en fantastisk tur, med masser af søde mennesker og gode oplevelser, og ikke mindst spændende at se hvordan amerikanerne og candiernes tilgang til kurveflet er.
Jeg underviste jo som sagt den sidste uge i Stowe, Vermont. Festivalen er arrangeret Merry som er en ildsjæl og arbejdshest. Det var i år den 21. festival og der var et par stykker der havde været der alle gange, og mange havde været der mange gange før.
Kursisterne kom fra stort set hele USA og Canada, og festivalen var betegnet som en af de bedste af sin slags, bla. pga. sin overskuelige størrelse og hyggelige omgangsform, med hjælp og små aktiviteter om aftenen, og ikke mindst forrygende mad.
En af mine kursister meddelte at hun ALDRIG nogensinde havde arbejdet så hårdt i 2 dage for at lave en kurv....
Pilen havde jeg købt opblødt af Bonnie Gale, som boede rimeligt tæt på, og det var skønt. Det var udelukkende black maul, hvilket ikke er en af mine favoritter ( måske fordi den er så grov og busket på mine marker), men det var rigtig god pil, som kun blev bedre i løbet af ugen. Det enenste problem var den kraftige pil til ringe, som kun var et-årig og vanskelig, så jeg blev reddet af at jeg havde bragt en hvis portion færdige ringe hjemmefra pyh ha....
Jeg synes at alle mine workshops gik godt, selvom de for alvor fik deres sag for med de åbne franske, og kun en af mine elever udvandrede.....
Hun burde slet ikke have været på, hun havde aldrig flettet pil før, og ville ikke spørge om hjælp på noget tidspunkt, men ønskede en opskrift på skrift!!!!
materialer, og så klarer man sig selv det meste af tiden, læreren henviser så hele tiden til opskriften i sin vejledning. Så struktureret er min og mange andre danskeres undervisning ihvertfald ikke. Det er også lidt sværere med pilen, da der ikke er en fast tykkelse i forhold til længden på materialet, så derfor er det jo sværere at give helt eksakte anvisninger som holder hver gang....
Mit forslag til nogle kommende workshops på stedet er også at de eksperimenterer noget mere. Jeg synes at mange af deres kurve og kurser var dræbende kedelige, men de har jo tilgang til masser af spændende materialer, og med en anvisning af en given teknik, kunne man jo i højere grad lade eleverne være kreative og nytænkende. Jeg havde ihvertfald nogle elever som var modtagelige for en anden form for undervisning. Men måske er det et andet klientel de holder fast i, og festivalen er jo en stor succes.
1 kommentar:
Anne Mette
Dejligt, at kurserne gik godt.
Du har fuldstændig ret. I den basketry guild, som jeg er medlem af, laver de også fortrinsvis kurve af forskellige varianter af peddigrør, og for mig ser det utroligt kedeligt ud (og så kan jeg heller ikke lide kurvene), så jeg har kun deltaget i et enkelt kursus, som var med pil.
Fordi de er vandt til det, og som du nævner, får - eller køber - et kit med trykte instruktioner, forventer de også det med pilen.
Men det kan vi vel vende dem af med?
Send en kommentar