Vi har vort årlige januarmøde, hvilket er en som altid arbejdsom og dejlig oplevelse.
Siden gruppen blev oprettet i 2005 har vi været sammen hvert år en uge i januar. Nogle gange har vi inviteret en lærer/kunstner ofte udenlandsk til at undervise os et par af dagene, eller vi har haft planlægning af fremtidige projekter, som i år.
Udstillingen "Mellem linjerne" skal til Risør i Norge fra juli til september i år, og et par andre mulige projekter er under opsejling forhåbentligt.
Ellers har der været tid til at flette en del i godt selskab, have kurvegennemgang eller sparring på egen arbejdsproces og produkter. Hver morgen eller aften har 2 medlemmer præsenteret nogle nye eller gamle værker, som vi har talt udfra. Dette har affødt en del gode snakke om form, teknik, stærke og svage sider og meget mere.
Vi er så priviligeret at sidde i Evas nye værksted, som er indrettet i havestuen, et dejligt midterrum i hovedbygningen. Her sidder vi tæt sammen og har et tæt arbejdsfællesskab, som jeg værdsætter højt når man plejer at sidde alene.
Der har været tid til maser af eksperimenter, mange af os har brugt rødder af stormfalde træer i skoven enten udelukkende eller som en effekt i kaosflettet eller som kant på små barkkurve.
- stor rodet kurv med pil og granrødder.
Jeg har brugt en del tid på at lave brede flade hanke flækket og høvlet af stor pil, her dugpil.
En lille rod og pil detalje.
Dortes skønne lille granting.
Eva kæmper med tæt, tæt burkinaflet på en træskive.
Her det fine resultat på det lille afrikanske bord.
Marianne fletter tynde barkstrimler.
Annette gjorde det samme og sluttede med en granrod.
En detalje fra Evas finurlige lampe i hendes nye værksted.
Enebærgrene med beviklinger.
Enebærgrene med beviklinger.
4 kommentarer:
How nice to see some photos of your week in Vissinggaard. Thank you!
Did I understand right, Eva has a new workshop? My Danish is still poor to understand all what you wrote :)
Fantastiske kvinder skønt håndværk og unikke kreationer. Tak for delingen af jeres spændende univers.
Kg
Charlotte
Man bliver helt stum...
Det må bare have så godt, hvor er det skønt for jer at kunne opleve samværet, inspirationen,feed back og så på sådan et dejligt sted.
Det må være dejligt at komme sammen på den måde og lave det som i brænder for 👍😊 er i uddannet eller er det hobby?
Send en kommentar